Gerd Heuschmann og Leif Törnblad til seminar

17-11-2008 17:18

Grethe Næsby

For få konkurrenceryttere var med til at tage debatten op til Hestens Værns seminar, som lørdag blev afholdt i København.

Debatten har længe kørt i hestekredse omkring roll-kür samt om anatomisk korrekt ridning. Derfor var der da også lagt op til debat på Frederiksberg i lørdags, da Gerd Heuschmann gæstede Danmark til en diskussion om rytterens påvirkning af hestens knogler og muskulatur. Mange kritiske røster mener, at moderne ridning er skadeligt for hesten, og der bliver nemt tale om en form for "religiøst" forhold til henholdsvis den moderne og den klassiske ridning. Netop derfor er det svært at diskutere de to forskellige tilgange til heste og ridning, og hvis begge parter skal lære af hinanden, er det vigtigt at få en konstruktiv og ikke mindst gensidig debat igang. Flere tilhørere ærgrede sig da også over, at der ikke var fremmødt flere konkurrenceryttere, som kunne skabe en gensidig debat. Leif Törnblad blev som repræsentant for den moderne ridning udsat for alle de kritiske spørgsmål, og det ville have været interessant, hvis det samme havde været gældende for Gerd Heuschmann. Skal vi have gang i en ordentlig og spændende debat om moderne ridning og klassisk ridning, så skal vi have konkurrenceryttere og beridere på banen med en faglig debat. Læs meget mere om Gerd Heuschmann i december-nummeret af Ridehesten. Denne nyhed er tippet Ridehesten.com - har DU også en nyhed der fortjener at komme på vores hjemmeside? Så tip os en nyhed!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner