Fra UVM i springning til GP dressur

09-10-2012 16:49
Netop hjemvendt fra et succesfuldt UVM i springning i Belgien drog berider Allan Skov til Danmarksstævnet i Ikast i weekenden for at debutere i Grand Prix
Copyright Ridehesten.com
Volstrupgaards Cassiopeia og Allan Skov.

Hesten, som berider Allan Skov deltog ved UVM i springning på Zangersheide med, var guldmedaljehoppen Quela VG e. Quidam's Rubin, og hesten, som han i weekenden debuterede i Grand Prix dressur, var Quela VG's mor Volstrupgaards Cassiopeia e. Come Back II / Caletto III. Begge hopper er opdrættet af Birgitte og Mogens Kløve-Mogensen, Hobro. Cassiopeia havde en rigtig fin debut i Grand Prix i Ikast i søndags, hvor hun med Allan Skov opnåede 68,227% og en fjerdeplads. - Jeg var godt tilfreds med hendes debut. Hun sprang i galop i den første travøgning, og det var sikkert fordi jeg gav lidt for meget gas, fortæller Allan Skov om Volstrupgaards Cassiopeia. Ekvipagen deltager fortsat ved træningssamlinger ved landstræner Rudolf Zeilinger, når han samler landets mest lovende dressurekvipager i Middelfart. Berider Allan Skov har i øvrigt et par lovende lilleturshest på vej og deltog ved stævnet i Ikast i weekenden også i Bundgaard Byg-klasserne, hvor han opnåede placering med Walk of Life e. Wolkentanz II/Picard.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner