Anna Pørtner
Agria Dyreforsikring sætter i starten af 2026 gang i seks nye forskningsprojekter, som både er vigtige for hestens trivsel og ridesportens fremtid. Ét af dem er forbedring af diagnosticering af halthed hos heste, som den svenske dyrlæge Emma Persson-Sjödin er i gang med at forske ved Sveriges Lantbruksuniversitet.
Objektiv bevægelsesanalyse er blevet stadig mere almindeligt i halthedsundersøgelser hos heste, og det har vist, at den traditionelle undersøgelsesprotokol ikke altid er helt pålidelig. I målinger, udført af Emma Persson-Sjödin og hendes kolleger på Sveriges Lantbruksuniversitet Universitetsdyrehospital (SLU), har det vist sig, at flere eksterne faktorer kan påvirke graden af halthed.
– Jeg håber, at vi med resultaterne fra dette projekt kan forbedre nøjagtigheden af halthedsdiagnostik yderligere. Da halthed er den mest almindelige grund til, at heste har brug for dyrlægehjælp, vil dette gavne mange, både dyr og mennesker, siger Emma Persson-Sjödin.
Mobiltelefoner ændrer diagnosticering
Emma Persson-Sjödin arbejder som forsker inden for biomekanik, som dyrlæge på hesteklinikker med fokus på ortopædi og som underviser i bevægelsesapparatets anatomi. Hendes primære forskningsfokus er brugen af objektiv bevægelsesanalyse i halthedsundersøgelser.
– Objektiv bevægelsesanalyse ændrer måden, vi diagnosticerer halthed hos heste. Der findes nu systemer, der kun kræver en mobiltelefon, hvilket gør det ekstremt tilgængeligt for dyrlæger. Det giver en nøjagtighed, som tidligere ikke var mulig, siger Emma Persson-Sjödin.
I forskningsprojektet kaldet "Betydning af forvekslingsfaktorer i evalueringen af halthed hos heste" vil de diagnostiske metoder blive undersøgt. Ved at se på effekten af longering, bøjeprøve og lokalbedøvelse og virkning af lokalbedøvelse på graden af halthed, vil diagnostikken blive forbedret.
Sikre og mere effektive halthedsundersøgelser
– Vi vil undersøge, hvor meget opvarmning ved longering kan påvirke haltheden, hvor meget haltheden kan variere under en udredning uden, at der gives bedøvelse, og hvor ofte og med hvilke typer bedøvelse en tydelig stigning i graden af halthed kan observeres, forklarer Emma Persson-Sjödin.
Forskningsresultaterne vil danne grundlaget for nye kliniske retningslinjer, der reducerer risikoen for fejltolkning og gør halthedsundersøgelser både sikrere og mere effektive. Projektet kører i tre år og starter i begyndelsen af 2026.
