Maria Schacht
Danmarks største distriktsstævne startede i dag under Morsø Rideklubs kommando. Som sædvanligt er masser af ryttere, ponyer og heste tilmeldt, og stemningen er god, når så mange ryttere samles for at fejre kristihimmelfarts ferie i det element, de føler sig allerbedst tilpas i. De indledende runder til det uofficielle DM i dressur for beriderelever startede, og de foreløbige placeringer ser således ud; Mette Sejbjerg Jensen og Voila J fører lige nu, de har opnået 68,829 %. Andenpladsen holdes af Camilla Ahlers Pedersen på Cavalér, de har i dag opnået 68,018 %, mens Charlotte Kjær Jacobsen og Ratina har tredjepladsen med 66,596 %. På en foreløbig fjerdeplads er Katja Kavanagh og Gørklintgårds Denise at finde med 65,405 %. Med den gode stemning skal den obligatoriske rytterfest også nævnes, som må anses for at være et af årets bedste – specielt på grund af det store fremmøde af ryttere og besøgende ved stævnet – denne er altid populær. Den afholdes som altid lørdag aften med spisning og live musik. Husk at du kan bestille Ridehesten til at fotografere dig under stævnet (dog ikke lørdag). Skriv din starttid, klasse, bane og sit stævnenummer + navn. Så vil fotografen forsøge at få det til at gå op - mange har dog allerede lagt bestilling ind, så der gives ingen garanti.
Husk at se alle billederne fra stævnet i midten af næste uge.