Følg det tyske Bundeschampionat

01-09-2012 12:02

Signe Wiese

I disse dage afvikles det traditionsrige tyske Bundeschampionat i Warendorf - i dag afvikles finalen for 6-års heste, hvor der er dansk deltagelse
Copyright Ridehesten.com
Fürstenball og Ines Westendarp under dette års UVM i Verden.

Det tyske Bundeschampionat er for både ponyer og heste, og konkurrencerne afvikles i dressur, springning og military såvel som kørsel. De yngste heste er 3 år og de ældste 6 år. Hopper og vallakker konkurrerer i samme kategori, mens der er særskilte klasser for hingste. Championatets første dage byder på kvalifikationer og afsluttes med finaler i alle klasserne. Der er stor prestige forbundet med gode resultater i Bundeschampionatet og ofte anvendes disse som en slags parameter i avlssammenhæng. Bundeschampionatet i Warendorf er udelukkende for tyskregistrerede heste men har også i 2012 deltagelse af enkelte danske ryttere og danskejede tyske heste. I dag lørdag afvikles finalen for de 6-årige dressurheste, og her er den danskeejede og dansk kårede hingst Fürstenball e. Fürst Heinrich / Donnerhall (Ejer: Lone Bøegh Henriksen og Paul Schockemöhle) til start med sin tyske rytter Ines Westendarp. Fürstenball har noget at leve op til, da han vandt Bundeschampionatet for 5-års heste i 2011. Finalen for 6-års heste starter kl. 14 og kan følges på ClipMyHorse via link til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner