Flot ny ridebane etableret på Fredensborg Slot

16-06-2020 07:51

Annika Knudsen Lorentsen

Der har været ridebane på Fredensborg Slot siden 1720, men nu er ridebanen blev etableret på ny til glæde for kronprinsfamilien, Den Kongelige Stald-Etat og Gardehusarregimentet

Copyright Ridehesten.com
Banen er allerede taget i brug. Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tidligere i år blev en helt ny ridebane etableret på Fredensborg Slot. Der har været ridebane på slottet helt tilbage fra 1720, men i en årrække har ridebanen været nedlagt. Traditionen for rideheste og ridning på Fredensborg Slot går mange år tilbage, og nu er der igen mulighed for at ride i de smukke omgivelser.

Banen benyttes af Den Kongelige Stald-Etat, Gardehusarregimentet og hele kronprinsfamilien, hvor særligt Kronprinsesse Mary og døtrene Prinsesse Josephine og Prinsesse Isabella er glade for at ride. De får nu rig mulighed for at ride når de kommer forbi Kancellihuset, hvor ridebanen er anlagt ved. 

Det er Slots- og Kulturstyrelsen der har fået genetableret ridebanen på Fredensborg Slot, der hvor den oprindelige bane også lå. Ridebanen er etableret af Walber og anlagt med ebbe-flod system, som gør banen optimal at ride på uanset årstid.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Da Frederik den 4. for omkring 300 år siden opførte slottet, var der også behov for plads til Kongehusets dyrehold. I 1700-tallet var særligt heste en nyttig arbejdskraft og samtidig et vigtigt transportmiddel. Ligesom Kongehuset havde omfattende stutteridrift med Frederiksborg-heste.

Banen er taget i brug
For kort tid siden prøvede et par af Stald-Etatens hvide kladruberheste for første gang ridebanen, der er måler 20x60 meter.

I genetableringsfasen er der med inspiration fra gamle malerier udformet et lavt rødmalet træhegn omkring banen, som desuden er omgivet af en græsrabat og en bøgehæk. Også stalden der er placeret ved ridebanen, Lange Stald, har gennemgået en renovering. Sidste gang den blev renoveret var i 1914, og det var derfor tiltrængt. Istandsættelsen er udført med respekt for den historiske geometri og farvesætning, og som noget nyt er der indrettet bokse i stedet for spiltov, så hestene der i perioder vil opholde sig i stalden, kan opstaldes efter gældende regler.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner