Flere tilskuere ved EM i Riesenbeck

29-07-2021 12:47

Annika Knudsen Lorentsen

De lokale myndigheder i Tyskland, har givet grønt lys til, at arrangørerne af EM i Riesenbeck, kan invitere flere tilskuere til at heppe på de dygtige springryttere, der kommer til start for at kæmpe om medaljerne

Copyright Ridehesten.com
Podiet ved EM i 2019. Fra venstre: Ben Maher, Martin Fuchs og Jos Verlooy. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra den 1.-5. september afholdes dette års EM for springryttere i Riesenbeck, Tyskland, og en glædelig nyhed er, at der bliver plads til en hel del tilskuere. Det beretter arrangørerne på deres officielle hjemmeside. 

– Vi er virkelig glade for at kunne offentliggøre denne positive nyhed. Selvom den obligatoriske test betyder en vis mængde ekstra arbejde for os, som arrangør, men også for tilskuere, er dette arbejde, på samme tid også grundlaget for at vi kan frigive yderligere billetter, til arrangementet, fortæller arrangementsdirektør, Karsten Lütteken.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– I svære tider, er der ikke altid lette løsninger, men i sidste ende, som altid i Riesenbeck, handler det om at kunne tilbyde den bedst mulige sport. Det faktum, at denne sport nu kan fremvises foran en værdig skare, er i alle involveredes interesse, understreger Ludger Beerbaum, som har anlægget i Riesenbeck. 

Efter omfattende konsultationer mellem arrangørerne og sundhedsmyndighederne er det muligt at åbne for flere tilskuere, når der også bliver sat ekstra ind på test. Alle personer på grunden, skal have en negativ test, som ikke er mere end 48 timer gammel, og som er udført på et officielt testcenter. Der bliver derfor stablet et testcenter på benene på stedet. Der kommer til at kunne være maksimalt 3250 gæster ved arrangementet, hvilket er halvdelen af den kapacitet, som ridecentret kan rumme. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner