Flere svenske hingste testet for WFFS

12-06-2018 09:42
Avl

Flere og flere europæiske hingstestationer kommer med en udmelding om WFFS-status på deres hingste. En svensk hingstestation har netop udmeldt, at en af stationens springhingste er bærer af WFFS-genet

Copyright Ridehesten.com

Det svenske Gocksta Stuteri har meddelt på Facebook, at de har testet deres hingste, og at springhingsten Bravour e. Cornet Obolensky/ Quattro B er bærer af WFFS-genet, skriver Tidningen Ridsport. Hingsten fortsætter sin avlskarriere, og hingstestationen anbefaler hoppeejerne at få deres egne hopper testet, inden de bruger en WFFS-positiv hingst.

Først fra 2019 stiller Svensk Varmblod det som et krav, at avlshingste skal kunne forelægge WFFS-status for at kunne optages på hingstelisten. De har iværksat en undersøgelse, der går på at teste følårgang 2018 for at få et billede af, hvor mange genbærere, der fødes i en årgang. 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner