Thomas Bach Jensen
Lørdag aften sluttede Rikke Belinda Barker og den 10-årige hoppe Quitha Blue e. Chacco-Blue/ Quattro B deres succesfulde deltagelse ved det trestjernede stævne i franske Maubeuge i en 160 cm Six Bar-klasse, hvor nedslaget først indløb i femte springrunde.
Første runde bestod af seks forhindringer, hvor sidste var 160 cm, og i anden runde var sidste forhindring 170 cm og så fremdeles. Det vil sige, at Rikke og Quitha problemfrit forcerede til og med 190 cm, men i femte runde, hvor fjerde forhindring var på 200 cm, kom der et nedslag. Den flotte præstation sikrede den danske rytter en tredjeplads.
Se stævnets resultater HER