Flere internationale placeringer søndag

29-02-2016 07:59

Under lunere himmelstrøg i det sydligere Europa er flere danske springryttere på turné, og de har i går søndag høstet placeringer

Copyright Ridehesten.com
Clara Hallundbæk og Quimono de la Roque.

Ved Vilamoura Atlantic Tour i Portugal åbnede Martin Dinesen Neergaard igen søndag flere placeringer. I en 140 cm blev han nr. 6 med Dynamique DML e. Cardento/ Emilion, ligesom det blev til en tredjeplads i en 130 cm klasse søndag med Crime Star de Tiji Z e. Cicero Z/ Quickstar. Se resultaterne HER.

På Costa del Sol Tour i spanske Mijas er der også opnået danske placeringer igår, hvor Karina Leichle Truelsen tog andenpladsen med Chicca Mo e. Chaccomo/ Lord i en 130 cm klasse, hvor der også var placering til Pernille Striboldt og Airborn e. Conair/ Graf Grannus. Karina Leichle Truelsen opnåede også placering i en 120 cm klasse, mens Pernille Striboldt placerede sig i en 110 cm klasse.

Clara Hallundbæk var med Quimono de la Roque e. Kannan/ Quickstar dobbelt fejlfri i en 140 cm, hvilket gav ekvipagen en placering som nr. 10 ud af 46 startende. Se resultaterne fra Mijas HER.

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner