Britt Carlsen
Det var nervepirrende spændende i dag i Lingen, hvor de bedste ryttere mødtes til Grand Prix Special. Sanne Henningsen og Clearwater leverede et overordentligt flot og praktisk talt fejlfrit ridt til 69,76%, og det var først da de tre bedste ryttere fra Grand Prixen i går red på banen, at Sannes førerposition blev truet. Hubertus Schmidt og Andretti – gårsdagens vinder, gik forbi Sanne med 73,36% derefter red engelske Laura Bechtolsheimer på banen på danske Mistral Højris efter Michellino, de leverede et flot, travprogram med passage som absolut højdepunkt. Parret sluttede med 71,36% Andreas Helgstrand var sidste man på banen på klassens ubetinget yngste hest Gredstedgårds Casmir e. Continue. Efter travprogrammet lå han med over 75% på den imponerende vallak, der også fik vist flot passage og piaffe, desværre indløb der et par fejl i galopprogrammet, og det kostede særdeles hårdt, idet Helgstrand sluttede med godt 68% et uhørt flot resultat i en Special-debut. Joachim Thomsen og Mikado Engvang e. Midt-West Ibi-Light leverde et flot, fejlfrit program med mange gode momenter og en passage med elastik og gummi. 69% blev ridtet vurderet til, hvilket rakte til en 7. plads. Heller ikke i dag skal dommerne have en præmie for deres bedømmelse af ekvipagerne – f.eks. vurderede dommerne Andreas’ ridt fra en 3. til en 12. plads i procenter var det fra 64 til over 70%