Finalerne i springning 2009

01-09-2009 15:07

Grethe Næsby

Finalerne i DRF's championat for ungheste i springning afgøres i kommende weekend på Vilhelmsborg, hvor landets bedste unge springheste samles
Copyright Ridehesten.com
Avlshingsten Cosmeo vandt sidste år 4-års championatet og har kvalificeret sig til 5-års finalen med rene 9-taller. (Foto: Ridehesten.com).

Der er høj kvalitet i vente, når finalerne for springhestene i DRF's Championat for ungheste afholdes denne weekend sammen med Eliteskuet på Vilhelmsborg. Blandt de 4 års heste kan nævnes den kårede hingst Cortado e. Cassini II, som i sin kvalifikation opnåede rene 9-taller med Christian Schou på ryggen. Som årets eneste 4-års springhest nåede Camilla Enemarks Atlantts PPZ e. Air Jordan Z op på et gennemsnit over 9 og fik blandt andet 9,5 i kapacitet og ikke en eneste karakter under 9. Fremhæves kan ligeledes 4-årige Vienna Olympic e. Cassini I, redet af Ulrik Clemmensen, med imponerende 9,5 i kapacitet og et samlet snit på 8,83, samt avlshingsten Arlando Z e. Argentinus, som opnåede to nitaller i sin kvalifikation for både teknik og ridelighed. Hingsten blev ligeledes redet af Ulrik Clemmensen. Hos 5-års hestene klarede sidste års vinder af 4-års championatet sig fremragende i kvalifikationen med udelukkende 9-taller. Den kårede hingst Cosmeo e. Contender blev redet af Christian Schou. Ligeledes opnåede Coco Chanell S e. Cassini I sig med rene 9-taller, redet af Jesper Meyenburg. Også Solos Consept e. Con Capitol med Torben Frandsen i sadlen klarede sig til næsten 9 i snit og opnåede 8,9 i samtlige karakterer i sin kvalifikation. Linnea Ericsson har kvalificeret sig med to 5-års heste med gode resultater, Ecuador e. Escudo I, som blandt andet opnåede 9 i ridelighed og et gennemsnit på 8,67, samt Zandiego e. Usmium, som ligeledes opnåede 9 i ridelighed og et snit på 8,67. Lorca V med Ulrik Clemmensen i sadlen opnåede et 9-tal for kapacitet i sin kvalifikation og et snit på 8,77 i lighed med Escadron Van Koekshof e. Winningmood van De' Arenberg, redet af Rikke Båring. Thomas Sandgaard kvalificerede Cabachon med et 9-tal i kapacitet og et snit på 8,77. For de 6 års heste var der ligeledes flotte kvalifikationsrunder. Party Dance e. Cajus opnåede to 9-taller for både teknik og kapacitet med Camilla Moos Enemark på ryggen. Linnea Ericsson kvalificerede Wida Jana e. Oklund med bl.a. et 9-tal i kapacitet og et snit på 8,67, mens Torben Frandsen kvalificerede Clever e. Campbell med 8,9 i samtlige karakterer. Det bliver en spændende finale på Vilhelmsborg, og der kan kun opfordres til at møde op og nyde alle de talentfulde unge heste. Du finder startlister på Danish Derbys hjemmeside via linket i højre side.

Links

Læs alt om DRF's championatets finale for springheste i oktobernummeret af Ridehesten - og følg med her på Ridehesten.com weekenden over.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen