Mathilde Miller
Den første dag af JBK Horseshow i Odense må siges at være lidt af en succes for springrytter Charlotte Lund. I morges vandt hun og Andante, stævnets første springklasse, en tidsspringning. I en tid på 47,16 sekunder.. På andenpladsen kom tyske Christian Markus og Nodiene. De gennemførte banen på 47,62 sekunder. Søster Tina Lund blev nummer 11. Her til eftermiddag var hun hurtigst igen. Sammen med den 10-årige DV-hoppe Rosina Mosebo satte hun konkurrenterne til vægs i en 135 cm klasse og tordnede i mål i en tid på 46,53 over et sekund hurtigere end André Schröder på andenpladsen. - Jeg har haft en dejlig dag. Begge de heste, som har vundet, har sprunget super godt. Det er rart at være kommet godt i gang med stævnet, siger Charlotte Lund