Merete Haahr
Cecil Bødker debutterede som digter i 1955, hvor hun blandt andet skrev den meget roste digtsamling Fygende heste. Forlaget Arena beskrev bogen som en frodig billedfabulerende naturindlevelse, som var udformet i korte rim og fri vers.
Fra digtsamlingens tema om barndommens hemmeligheder og de mystiske kræfter var det ikke fjernt for Cecil Bødker at udgive en børnebog. Da Silas og den sorte hoppe udkom i 1967, var den på det tidpunkt en af de første børnebøger, der ikke talte ned til børn, og bogen har fået mange rosende anmeldelser.
– Med bogen Silas og den sorte hoppe, ønskede hun at skrive til og for børn, for at beskrive barnelivets uskyldighed og drømme, om sammenstødet mellem de voksnes barske realiteter og grådighed, sådan skriver Jette Holmgård Greibe i sin anmeldelse af bogen på litteratursiden.
– Silas har både stor frihedstrang og retfærdighedssans. Han lader sig ikke udnytte - og da slet ikke af voksne. Han er opfindsom og snarrådig, og han er fri. Et romantisk barn, der uden snærende bånd, kan gøre lige hvad han lyster, hvilket indbefatter at snyde nogle af de mange voksne, der prøver at udnytte ham. Silas’ fløjte, der virker som et magisk redskab, gør, at bogen bevæger sig over i den fantastiske genre, forsætter Jette Greibe
– Silas-bøgerne er en hyldtes til langsomheden, til dengang tiden føltes som uendeligt, mener hun desuden.
Silas-bøgerne handler om drengen Silas der er stukket af fra en gøglertrup, hvor han blev behandlet dårligt. Sulten og træt driver han ned af floden, hvor det eneste han har er en fortryllende fløjte.
Cecil Bødker har altid haft en særlig magisk realistisk stil, og den skinner igennem i bogens indledende sætninger:
"Han kom sejlende nedad floden i en sær lille brednæset båd, og han sejlede ikke siddende oprejst som andre, brugte ikke årerne, men lod strømmen føre sig som den havde lyst."
Han driver i land hos en hestehandler ved navn Bartolin, og her indgår han et væddemål med hestehandleren. Hestehandleren har en vild sort hoppe som ingen kan ride på. Hvis Silas kan ride hoppen frem og tilbage over en eng, så vinder han hoppen. Silas klarer rideturen, men Bartholin nægter at give ham hesten, og det virker som om at væddemål, man indgår med børn, ikke tæller. Silas får nu det sidste ord i dén sag - og Bartholin bliver en sort hoppe fattigere.
Silas rider afsted på sin nye smukke hoppe, han er snedigere end de voksne, har er vild snarrådig og opfindsom, han kunne tæmme og ride den vilde hest som ingen andre kunne ride. Der var dog mange der gerne ville have fat på den kønne sorte hest, og til sidst bliver han franarret hoppen af en gammel bonde.
Desperat prøve han at få hoppen igen, og under sin færd møder han drengen Ben Godik som han bliver gode venner med. Senere opdager Silas, at der skal holdes auktion over hoppen, og både hestehandleren, hans mor og gøglertruppen, som han stak af fra, kommer til byen. Heldigvis er Silas både modig og klog…
Fortællingen er tidsløs, og beskriver hvor stor betydning barndommen har, en barndom med ret til indflydelse på eget liv, og med ret til frihed og selvbestemmelse, og en længsel efter det gode liv.
En af bogens kernepunkter er, at børn er lige så ansvarlige og kompetente som voksne, og nogle gange mere. Mange voksne vil sikkert nikke genkendende til bogen, og den vil måske bringe minder frem om barndommens fornemmelse af frihed, mener Jette Holmgaard Greile fra Litteratursiden.
Serien er blevet en klassiker, og i 1981 blev der lavet en tysk TV-serie over bøgerne i seks afsnit. Bogen er blevet optaget i Kulturkanonen fra 2006 i børnekulturdelen. "Silas og den sorte hoppe" blev udgivet på ny i 2017 med nye illustrationer, som en fejring af 50-års jubilæet for udgivelsen.
Cecil Bødker er her ikke mere, men hendes ånd lever videre i de udødelige bøger om Silas og den sorte hoppe.
