Er dit hestehold lovligt?

19-12-2023 15:06

Har du mere end fire heste inklusiv føl over 12 måneder, så har du faktisk erhvervsmæssigt dyrehold. Det betyder, du skal have en tilladelse til dyreholdet, og du er underlagt tilsyn fra kommunen. Det skriver AgriNord i et oplag til et fyraftensmøde i Aalborg med en miljøassistent

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

AgriNord i Aalborg tilbyder i januar et fyraftensmøde med en miljøassistent, der hjælper dig med at få klarhed over, om dit hestehold lovligt, og om det kategoriseres som erhvervsmæssigt dyrehold.
I mødeoplægget skriver AgriNord, at hvis man har mere end fire heste inklusiv føl over 12 måneder, har man erhvervsmæssigt dyrehold. Det betyder, man skal have en tilladelse til dyreholdet, og man er underlagt tilsyn fra kommunen.
Det er alene størrelsen af dyreholdet, der afgør, om dyreholdet anses for erhvervsmæssigt. Det har ingen betydning, om dyreholdet udnyttes erhvervsmæssigt.
Man kan godt have erhvervsmæssigt dyrehold, selvom man har færre end fire heste, hvilket kommer an på, hvor mange andre dyr man har. Har du f.eks. to heste og fem hunde eller to heste og fem får, så har du også erhvervsmæssigt dyrehold.

Hvad kræver tilladelse?

  • Mere end fire heste med føl over 12 måneder.
  • Udvidelse eller ændring af et erhvervsmæssigt dyrehold.
  • Rideskole og hestepension.
  • Opførelse, etablering, udvidelse eller ændring af staldbygninger, læskur, møddingsplads, møddingshus, ridehal, ridebane eller lignende kræver tilladelse uanset hvor mange heste du har.

Husdyrgødning

  • Kender du reglerne for håndtering og opbevaring af husdyrgødning?
  • Andre regler
  • Kender du afstandskravene for dyrehold, folde og læskure? Afstandskravene er gældende for både hobby og erhvervsmæssigt dyrehold.
  • Hestehold som ikke er erhvervsmæssigt, må stadig ikke forurene eller genere naboer. Alle hestehold er som minimum underlagt miljøaktivitetsreglerne.

Hvad skal du så være opmærksom på, hvis du går i købstanker?

  • Har ejendommen tilladelse til hestehold?
  • Hvis der er tilladelse, hvor stort et hestehold er der tilladelse til? Antallet af bokse definerer IKKE størrelsen af det tilladte hestehold.
  • Kan husdyrgødningen opbevares lovligt på ejendommen – lovliggørelse kan være en omstændelig proces.
  • Er der tilladelse til ridebane og læskure mv.? (også eksisterende).
  • Har du tanker om at bygge stald, udvide staldarealet, anlægge ridebane, læskure eller møddingsplads, er det en god ide og få en afklaring på, hvilke muligheder eller begrænsninger ejendommen rummer før køb.
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner