Engerupgaards Cezanne topplaceret i USA

12-02-2026 18:43

Annika Knudsen Lorentsen

I sidste uge blev Dansk Varmblodsvallaken Engerupgaards Cezanne topplaceret i en 145 cm-klasse med sin amerikanske rytter Mary Frances Looke

Copyright Ridehesten.com
Mille Bisgaard-Maarup med Engerupgaards Cezanne ved UVM for 6-års på Zangersheide i 2017. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 15-årige vallak Engerupgaards Cezanne e. Balou du Rouet/Lucky Light (opdr. Engerupgaard A/S v/Lotte Holm) startede sin stævnekarriere i 2016 under danske Mille Bisgaard-Maarup.

Hun red hoppe op til MB-niveau, og deres sidste start sammen var i finalen for 6-års heste i DRF's championat for ungheste. De deltog ligeledes ved UVM for 6-års heste tilbage i 2017, hvor de sluttede som nr. 9 i B-finalen. 

I 2018 overtog irske Mark Mcauley og svenske Charlotte Mcauley tøjlerne, og i fællesskab uddannede de den danskavlede hoppe til 150 cm-niveau i perioden frem til september 2021, og det blev blandt andet til flere topplaceringer i 145 og 150 cm-klasser. 

Copyright Ridehesten.com
Mille Bisgaard-Maarup med Engerupgaards Cezanne ved DRF's championatsfinale for 6-års. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Herefter overtog spanske Eduardo Alvarez Aznar tøjlerne, og han red vallakken i 140-150 cm-klasser i ca. et år, inden Charlotte Mcauley kortvarigt overtøj tøjlerne igen, inden Engerupgaards Cezanne tog turen til USA i vinteren 2022/2023. Siden da er det amerikanske Mary Frances Looke, der har redet den danske hest. 

De har sammen redet mange 145 cm-klasser, og internationalt er det blevet til flere placeringer. Senest blev de i sidste uge placeret som nr. 6 i en 2-stjernet 145 cm-klasse i Wellington, Florida, USA. Ekvipagen er også tilmeldt det internationale stævne i Wellington i denne uge. 

Se video af Mary Frances Looke og Cezanne i opslaget fr Mary's Instagram nedenfor. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner