Endnu en danskavlet Zack-søn i udlandet

11-12-2012 13:47
Avl
Danskavlede heste oplever tiltagende anerkendelse i udlandet, og det gør hingsten Blue Hors Zack også. En danskfødt søn af Blue Hors Zack er udtaget til Süddeutchen Hengsttage 2013.
Copyright Ridehesten.com
Blue Hors Zack er ved at være et internationalt anerkendt navn (Foto: Ridehesten.com)

Den unge hingst e. Blue Hors Zack / Sunny-Boy / Donnerhall er avlet på Stutteri ERA v/ Annette og Jesper Bugge-Nielsen i Hobro. Han er faldet efter den statspræmierede oldenburgerhoppe ERA Wunderschöne, der tidligere er blevet nr. 2 i det tyske Bundeschampionat og nu ejes af den norske landsholdsrytter Cathrine Rasmussen. Zack-hingsteføllet blev via eliteauktionen i Vechta 2010 solgt til Gestüt Birkhof, som nu med succes har fremstillet hingsten til forbesigtigelse i det sydtyske avlsforbund, hvor de hører hjemme. Hingstekollektionen ved Süddeutschen Hengsttage 2013 har i øvrigt to sønner efter Blue Hors Zack og begge med Sunny-Boy som morfar. Desuden har den danskfødte holstenerhingst Diarado to sønner udtaget til kåringen.

Læs artiklen "Vi har betalt vores lærepenge" om Stutteri ERA i magasinet Ridehesten 05/2011.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner