En måned til Roskilde Dyrskue

03-05-2025 09:33

Annika Knudsen Lorentsen

Der er omtrent en måned til, at årets Roskilde Dyrskue løber af stablen, og igen i år er der masser at glæde sig til, når den sjællandske by danner rammen om endnu et dyrskue

Copyright Ridehesten.com
Fra Roskilde Dyrskue 2024. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvert år samles mange mennesker på Dyrskuepladsen i Roskilde. Det summer af liv, når Danmarks største dyrskeu åbner døren til en verden fyldt med dyr, maskiner og alle dem, der interesserer sig for netop dette. 

I år finder Roskilde Dyrskue sted fra den 30. maj til den 2. juni, og det betyder, at der kun er lige knap en måned til, at arrangementet løber af stablen. Siden 1884 har Roskilde Dyrskue været en fast tradition, og her mødes fagfolk og familier fra hele landet, for at opleve landbrugets mange facetter. 

Man kan gå på opdagelse i den imponerende maskinudstilling, opleve et væld af dyr og smage på lækre og lokale fødevarer. Der er mange forskellige dyr på skuet, men der er selvfølgelig også mange heste. Så er man hesteentusiast, er Roskilde Dyrskue helt klart et besøg værd. Her samles heste fra mange forskellige forbund i konkurrencer og shows. 

Copyright Ridehesten.com
Fra udnævnelsen af bedste 3-års ved Roskilde Dyrskue 2024. Foto: Ridehesten.com/Astrid Sørensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Er man barn, er der også meget at se frem til. Børnene kan blandt andet prøve kræfter med livet på landet, klappe dyr og lære om, hvor den mad vi spiser kommer fra. 

På dyrskuet finder man også et væld af spændende stande, der byder på alt fra håndværk og delikatesser til store landbrugsmaskiner. Man kan opleve et actionfyldt traktortræk, få en snak med landmand eller andre fagfolk, og lade sig inspirere af den nyeste viden indenfor landbrug, fødevarer og bæredygtighed.

Uanset om du er dyreelsker, maskinentusiast eller bare søger en hyggelig dag med familien, byder Roskilde Dyrskue på oplevelser for alle aldre. 

Læs mere om skuet på Roskilde Dyrskues hjemmeside.

Copyright Ridehesten.com
Fra Roskilde Dyrskue 2024. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner