En mand og hans hingst

17-05-2020 13:06

Et af de helt store hingstenavne i dansk ridehesteavl igennem flere årtier er den tyskfødte oldenburgerhingst Aleksander. Og har man sagt Aleksander, må man også sige Erik Thomsen

Nyheden fortsætter efter annoncen

I en artikel i Hippologisk Tidsskrift 10/1984 tegnede Musti Winkler et portræt af hingsteholder Erik Thomsen og hans fantastisk hingst Aleksander e. Adonis xx/Olaf, der på det tidspunkt var 21 år gammel og far til mange internationale dressurheste.

Den 162 cm høje halvblodshingst blev født hos den kendte hesteavler i Oldenburg, Ludwig Kathmann, der havde vundet over 100 sejre til kørekonkurrencer med Aleksanders mor Rosenland.

Erik Thomsen, der drev Himmerlands Hingstestation ved Aars, drog hvert efterår til hingstekåring i Oldenburg, og i 1965 faldt han for den 2½-årige hingst fra Ludwig Kathmann, der var overrasket over, at det danskeren var mest interesseret i at vide var, hvor gamle hingstens forældre var, om de ofte havde haft dyrlæge. Begge var gamle og havde aldrig haft brug for dyrlæge, og det var alt, hvad Thomsen ville vide.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Måske blev han også imponeret af, at hingstens mor havde gået over 128 kørekonkurrencer og vundet langt de fleste. Aleksander var også dyrere, end Erik Thomsen havde forestillet sig, og meget dyrere end hvad han kunne betale. Ludwig Kathmann foreslog, at han tog hingsten med hjem og sendte ham pengene senere.  

Copyright Ridehesten.com
Fra artiklen i Hippologisk Tidsskrift 10/1984.

Aleksander blev kåret i Dansk Oldenborg Avl (DOA) og i Danmarks Lette Hesteavl (DLH) 1967, og da DLH flere år senere fusionerede med Dansk Sportsheste Avlsforbund (DSA) og blev til Dansk Varmblod, ja så blev Alekander også kåret i Dansk Varmblod. Mange somre hade Erik Thomsen langt over 100 hopper til Aleksander, og det var primært oldenborghoppe de første mange år, men det var også andre varmblodshopper og ponyhopper. Og Aleksander gjort et godt job hele vejen rundt og satte et stærkt præg på sine afkom med god forædlingsgrad, en fremragende travbevægelse og en god arbejdsvilje.

Aleksanders afkom gjorde sig bemærket i sporten, og han blev far til flere S-springheste, men det var særligt på dressurbanerne, at hans afkom fik succes - og flere af dem med internationale topresultater. Listen af succesfulde afkom er lang og uoverskuelig, men hans afkom var ikke blot succesfulde i championater og distriktsstævner, men også i junior- og ungryttermesterskaber og i seniorrækkerne helt op til international Grand Prix og med placering ved OL.

Erik Thomsen har haft haft hannoveranerhingste som Fleuret og Dan Senator i sin forretning og fuldblodshingste som Laban xx og Valhalla xx. Han har været helt oppe på at have en kollektion med 18 aktive avlshingste af forskellige racer, men det blev Aleksander, som med afstand blev den allerstørste, og da artiklen blev bragt i Hippologisk Tidsskrift i 1984, var han den eneste hingst, som Erik havde tilbage, og han betød alt for Erik.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner