EM-sølvmedalje til Sophia og Adriano B

29-08-2020 13:17

Der er jubel i den danske EM-lejr i Ungarn, hvor den danske dressurrytter Sophia Boje Obel Jørgensen og ponyen Adriano B netop har sikret individuel sølv

Copyright Ridehesten.com
Sophia Boje Obel Jørgensen og Adriano. FEI/Lukasz Kowalski.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter at de danske ponyryttere i torsdags dag sikrede en fornem dansk sølvmedalje for hold ved EM i dressur i Ungarn, så startede den individuelle konkurrence i går fredag, men det var også hviledag for de danske ryttere, der alle havde starttid i dag lørdag.

De danske ryttere har leveret rigtig flotte præstationer i dag og har blandt 51 ekvipager indtaget pladserne 12, 8, 5 og 2! Sophia Boje Obel Jørgensen, der i går fortalte til Ridehesten.com, at hun glædede sig til at ride det individuelle program med Adriano B e. Angelo B/Flying Dream, der var super cool i holdkonkurrencen, selv om dressurhegnet væltede et par gange og forstyrrede et par øvelser.

I dag var der ingen forstyrrelser, og det kørte eminent for den danske ekvipage, der leverede et ridt til 79%, hvilket gav hende dem god distance til bronzemedaljevinderen, tyske Antonia Roth og Daily Pleasure med 77,297%. Klassen blev vundet i helt overleget stil af tyske Lucie-Anouk Baumgürtel og ZING Nasdaq FH med hele 82,351%.

Copyright Ridehesten.com
Sophia Boje Obel Jørgensen. FEI/Lukasz Kowalski.

Landstræner for de danske ponydressurryttere, Dennis Fisker, er begejstret for rytternes indsats i Ungarn. Han fortæller til Ridehesten:

Nyheden fortsætter efter annoncen

Niveaet hernede blandt de tyske, hollandske og danske ryttere er mega højt, og jeg er meget stolt af vores fire danske ponyrttere, der alle kan kan gøre sig godt i dansk dressursport fremadrettet, for de har alle noget at byde på, når de rider ind på banen. Alle fire har redet virkelig gode ridt i dag, og det et rigtig flot resultat med en dansk sølvmedalje og yderligere to ekvipager over 75%, og så skal vi huske på, at vores fjerdemand jo faktisk rider på en II'er pony – sikker den eneste her til EM, men nok også Europas bedste II'er.

Sophia red virkelig flot i dag, hvor hun satsede lidt og havde Adriano ekstra godt oppe at spille, hvilket resulterede i bedre galopøgninger, og så fik hun virkeligt markeret tingene flot. Man skal også huske på, at det ikke er nemt at overtage en pony, der før har vundet EM-guld, og det lægger også et vis pres på rytteren,  tilføjer landstræneren.

Sophia fortæller til Ridehesten.com, at hun og Adriano er helt klar til küren i morgen, hvor de skal ride den kür, som Adriano også gik til sidste års EM med Alexander Helgstrand.

Der er selvfølgelig et vis pres, når man rider en pony, der før har vundet, men han var virkelig med mig i dag, så da jeg red på banen, glemte jeg alt om det og tænkte bare på at ride så godt, jeg kan og have fokus på Adriano, for han var lidt til den friske side i dag, fortæller en meget glad Sophia fra Ungarn med tydelig jubel og festlig stemning i baggrunden.

Resultat af den individuelle klasse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner