Egnethedstest Sdr. Hygum

16-09-2007 19:24

Annette Boe Østergaard

Egnethedstesten i Region 4 blev i dag afholdt på Sdr. Hygum Ridecenter. Gangartklassen havde 38 heste til start. Det blev en overbevisende sejr til Gørklintgårds Salvador e. Olympic Ferro/Michellino, fra Jørgen Ravn, redet af Lotte Straarup. Parret opnåede 910 point. Anden pladsen besatte Lussac Toftegård e. Solos Landtinus/Castro med 830 point redet af Mette Drejer. På en delt tredje plads med 820 point fulgte Gørklintgårds Dublet e. Diamond Hit/Olympic Ferro, redet af Maria Andersen og Linet Light e. Linaro/Resident redet af Karen Skovmand. Dagens eneste 10-taller blev givet til den særdeles velspringende Castaway e. Carano/Solos Landwind. Med både 10 i kapacitet og galop og et endeligt resultat på 900 point var det dagens vinder i springdisciplinen. Castaway blev redet af Anja Kit Andersen. Med 885 point besatte Søndervangs Armstrong e. Askari/Cassini ll anden pladsen, fremvist af Thomas Uhler. Trejde placerede blev Lindegårdens Leonardo e. Bøgegårdens Lantano/Castro med 872,5 point.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner