Mie Thorup Poulsen
Hvalsø Rideklub skulle oprindeligt have afholdt stævne i sidste weekend, men grundet rideforbundets nedlukning af alle nationale stævner, måtte dette aflyses. Klubben fik hurtigt fundet en ny dato, til det ellers fyldte stævne, som nu skal afholdes i næste weekend, den 1. og 2. maj. Dette forhindrede dog ikke klubben i også at stable dette eftermiddagsstævne på benene, da rideforbundet så muligheden for at åbne for stævnerne før tid.
Stævnet blev afholdt på professionel vis med temperatur kontrol ved ankomst på stævnepladsen - en af de betingelser der blev sat, for at klubberne kunne få lov at afholde stævner før tid. Stævnedeltagerne blev derfor mødt at klubbens personale ved indkørslen til stævnet, hvor der blev taget temperatur på samtlige heste, inden de fik lov at komme ind på stævnepladsen.
Eftermiddagens første klasse var en MB0 for heste. Her blev det Sandra Kudahl Kærgaard på Holtegårdens Please Me e. Sieger Hit/Blue Hors Romanov (opdr. Ditte Ploug Petersen) som komfortabelt med 75,513% kunne løbe med sejren.
Næste i ilden var ponyerne, først blev der afholdt en PRI som blev vundet af Sarah Friis Starup med Westerhis Stijn e. Bokkesprong Czardas/Vita Nova’s Hanassie (opdr. H. Westerhuis) med 70,000%.
Dagens sidste klasse var en PRM for ponyer. Vinder af klassen blev Josephine Gert Nielsen på Timms My Fritz e. Grenzhoehes My Fireball/Orchard D’avranches (opdr. Jens-Peter Timm) med hele 76,707%.
Se alle resultater HER.
Ridehestens fotograf har tages billeder af samtlige equipager til stævnet. Se billederne på hjemmesiden i starten af næste uge.