Annika Knudsen Lorentsen
– Det er rystende, og det er et oprydningsarbejde, som regeringen ikke kan være bekendt at overlade til andre. Det bliver en unødvendig møllesten om halsen på naturnationalparkerne, og det gør dyrene og dyrevelfærdsloven til tabere, når en landvinding som den nye dyrevelfærdslov kan skæres til efter forgodtbefindende stort set, inden blækket er tørt, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, som reaktion på andenbehandlingen af lovforslaget om naturnationalparker i går.
Venstres fremsatte ændringsforslag om ikke at undtage parkerne fra dyrevelfærdsloven fik ikke flertal, og lovforslaget om naturnationalparkerne blev sendt videre til tredjebehandling. Dermed fortoner chancerne sig for at få afværget undtagelser fra dyrevelfærdsloven for blandt andet tilsynet med de græssende dyr, som staten vil sætte ud i de kommende parker.
Ekspertise om dyrevelfærd negligeret
– Knap fem måneder efter ikrafttræden af den nye dyrevelfærdslov beslutter et politisk flertal at lave undtagelser. Uagtet at al faglige ekspertise har frarådet det. Det er helt grotesk set i lyset af, at der i bemærkningerne til dyrevelfærdsloven specifikt henvises til dyrevelfærd baseret på nyeste viden. I processen med naturnationalparkerne har regeringen vendt det døve øre til samtlige af de dyrevelfærds- og veterinærfaglige organisationers viden, erfaring og anbefalinger. Det er helt uforståeligt, siger Britta Riis med henvisning til, at foreningen i lighed med Den Danske Dyrlægeforening, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyreetisk Råd og Landbrug & Fødevarer gentagne gange har advaret imod undtagelserne. Ligesom den videnskabelige arbejdsgruppe tilknyttet processen med naturnationalparkerne ikke inkluderer dyrevelfærds- og veterinærfaglig ekspertise i rådgivningen af regeringen. Det er ellers helt essentielt, når parkerne netop involverer brugen af store, græssende dyr.
Massivt oprydningsarbejde
– Vi forudser et massivt og udsigtsløst oprydningsarbejde som konsekvens af regeringens blinde vinkel. Det kommer ikke alene til at berøre samtlige naturnationalparker, men samtlige naturprojekter med græssende dyr, fordi der skabes usikkerhed om, hvorvidt der er tilstrækkeligt opsyn med de græssende dyr, og fordi det i praksis ikke er til at skelne det ene projekt fra det andet, når almindelige mennesker er på tur og opdager syge, tilskadekomne eller magre dyr derude, siger Britta Riis og fortsætter:
– Vi kommer sandsynligvis til at se nødstedte dyr, som en masse danskere vil bekymre sig om, og så lander det hos os og hos myndighederne. Ydermere kan det blive svært at behandle sagerne, hvis der ikke er en tilsynspligt for staten at forholde sig til, og hvis der samtidig ikke er krav om at tilse hvert enkelt dyr. Det forringer i praksis det enkelte dyrs retssikkerhed, og dermed forudsigeligt det enkelte dyrs velfærd. Det er fortvivlende, fordi det kunne være undgået med lidt mere lydhørhed og med den rette faglighed.
