DRF's Unghestechampionater skydes igang i dag

09-05-2009 08:05

Malene Reismer Vestergaard

I denne weekend starter unghestechampionaterne i spring og dressur for 4, 5, 6 og 7 års heste i henholdsvis Ikast Rideklub og Møllebakkens Rideklub

Dressurchampionatet starter i dag ved jubilæumsstævnet på Møllebakkens Rideklub. Stævnet startede i går på Store Bededag, hvor rytterne havde mulighed for at prøve de unge heste af, inden det i dag går løs med championatet. I Ikast rideklub er de også i fuld gang med distriktsstævne i spring og dressur, hvor der i morgen, søndag, skal afholdes DRF championat i springing. Henriette Damgaard fra Ikast Rideklub oplyser, at de forventer omkring 54 starter i første runde af unghestechampionatet, som efter planen begynder med 4 års hestene i en LC søndag kl. 12. Flere af landets bedste springryttere med deres lovende ungheste har meldt til i championatsklasserne i morgen. Blandt andet Rikke Haastrup Pedersen, Thomas Sandgaard, Christian Schou og Ulrik Clemmensen. Henriette Damgaard fra Ikast Rideklub fortæller til Ridehesten, at rytterne i løbet af dagen i dag vil prøve de unge heste af på springbanen, så det kan være at der kommer flere starter til i morgen. Vi følger op på resultaterne af Rideforbundets unghestechampionater i løbet af weekenden og på tirsdag kan i se billeder fra stævnet på Møllebakkens Rideklub.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner