DRF i nyt samarbejde

07-02-2024 16:07

Danske Ride Forbund har indgået et nyt samarbejde med Advodan om disciplinære klagesager og appelsager

Copyright Ridehesten.com

Danske Ride Forbund har indgået et samarbejde med Advodan Glostrup København om varetagelse af den administrative ekspedition og håndtering af opgaverne i forbindelse med disciplinære klagesager samt appelsager, meddeler forbundet i dag.

Det forlyder, at processen for indberetning af sager fortsat er uændret og følger de vejledninger, som findes på rideforbund.dk for henholdsvis disciplinærsager og appelsager. Advodans overordnede opgave er at medvirke til, at de indgivne klager på effektiv og ansvarlig måde oplyses og gøres klar til pådømmelse af udvalgene.

Det er forbundets håb, at samarbejdet med Advodan også kan nedsætte sagernes behandlingstid. DRF's direktør Morten Schram Rodtwitt stiller sig til rådighed for spørgsmål til samarbejdet.

/DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner