Camilla Tiefensee Schrøder
Om lidt starter den første Grand Prix-dressurklasse i Achen, CDI4* hvor bl.a. Isabell Werth til start på Bella Rose er til start side om side med de danske ekvipager Victoria E. Vallentin/Ludwig der Sonnenkönig og Betina Jäger/Mane Stream Belstaff. Danskerne er til start blandt de første, når klassen starter klokken 16.30.
Dressuren kan nydes live via clipmyhorse.tv.
Sådan Que skal vænne sig til omgivelserne
I formiddagens Intermediaire II for U25 var Nanna Skodborg Merrald/Sådan Que og Michala Mejlgaard Jensen/Trebiz på banen. Her blev Nanna bedst placerede dansker som nummer 11 med scoren 68.353 procent på DV-hesten Sådan Que e. Quaterback/Royal Diamond.
– Jeg kunne tydeligt mærke, at det var første gang, Que var på sådan et stort stadion, hun trykkede sig lidt derinde, fortæller Nanna Merrald.
– Men der var mange fine ting og så et par dyre fejl, så vi håber på at få fejlene væk til fredag, siger hun.
Topplacering til danskavlet hest
Andenpladsen gik til en danskavlet hest, nemlig Quartermain e. Quarterback/Wilawander XX (opdr. Annette Holst), som med svenske Marina Mattson opnåede 72.029 procent.
Det blev en knap sejr til tyske Jil-Marielle Becks på, som opnåede 72.382 procent på Damon's Satelite e. Damon Hill/Rubin-Royal (opdr. Christian Becks).