Dobbeltguld til de danske springryttere

27-06-2014 12:00

De danske ungryttere såvel som de danske U25-ryttere sikrede igår torsdag dansk holdguld ved de nordiske mesterskaber i Kristiansand, Norge

Copyright Ridehesten.com

Ungrytterlandsholdet springer guldet i hus ved NM
Det danske ungrytterlandshold skulle torsdag eftermiddag springe for medaljer ved NM i Drammen i Norge. De danske ekvipager var i topform, og med en super stærk præstation sprang Mathias Nørheden Johansen, Julie Meiland Hansen, Gitte Dahl og Martin Dinesen Neergaard det ædleste metal i hus. Sverige fik sølv, og Norge fik bronze. Klassen var også første del af det individuelle mesterskab, som afgøres på lørdag.
Der var seks danske ekvipager var til start i klassen, hvoraf landsholdet bestod af Mathias Nørheden Johansen, Julie Meiland Hansen, Gitte Dahl og Martin Dinesen Neergaard, mens Michelle L. Westergaard og Julia C. Foss red individuelt.
Klassen blev sprunget på en 1,40 m høj bane, og første danske ekvipage var Michelle L. Westergaard og Serafina, der desværre måtte udgå. Julia C. Foss og Contendra kom til gengæld flot gennem banen med en nulrunde i tiden 79,45 sekunder. Første landsholdsekvipage var Mathias Nørheden Johansen og Tripoli, og ekvipagen fik 6 fejl og en tid på 87,07 sekunder. Julie Meiland Hansen og Coolman leverede en flot fejlfri runde i tiden 69,60 sekunder, og det samme gjorde Gitte Dahl på Conan og Martin Dinesen Neergaard på Zilagro med hhv. 76,29 og 77,77 sekunder.
Hermed sluttede det danske landshold med samlet 0 fejl og en foreløbig 1. plads efter første runde. Norge og Sverige lå nr. 2 med hver 4 fejl, mens Finland lå nr. 4 med 8 fejl.
I anden runde fik Julia C. Foss og Contendra 4 fejl i tiden 78,27 sekunder, mens Mathias Nørheden Johansen og Tripoli kom fejlfrit gennem banen på 79,41 sekunder. Det samme gjorde både Julie Meiland Hansen på Coolman og Gitte Dahl på Conan i hhv. 80,71 og 76,85 sekunder, og dermed var guldet sikret. Sølvet gik til Sverige med 4 fejl, mens Norge fik bronze med 8 fejl, og Finland fik 4. pladsen med 16 fejl.
 

Guld til U25-landsholdet ved NM i springning
Torsdag aften var det det danske U25-landsholds tur til at indtage springbanen ved NM i Drammen i Norge. Og det gjorde Jessica Vinther Jensen, Julie Paludan Sørensen, Shannon Mejnert Ketterle og Camilla Ernst med manér, da de sikrede sig det nordiske guld foran Norge og Sverige.
Fem danske ekvipager var på startlisten, hvoraf Jessica Vinther Jensen, Julie Paludan Sørensen, Shannon Mejnert Ketterle og Camilla Ernst udgjorde landsholdet, mens Frederikke Strøm red individuelt.
Første danske ekvipage på den 1,40 m høje bane var Frederikke Strøm og Zelini, der fik 4 fejl og en tid på 78,76 sekunder. Herefter var det landsholdsekvipagernes tur til at komme i aktion. Jessica Vinther Jensen og James Brown lagde flot ud med en nulrunde i tiden 84,00 sekunder. Det lod Julie Paludan Sørensen og Legolas sig ikke stå tilbage efter og leverede ligeledes en fejlfri omgang i en tid på 81,08 sekunder. Herefter var det Shannon Mejnert Ketterle og Bonaires tur, og i tråd med holdkammeraterne leverede de endnu en nulrunde i tiden 83,21 sekunder. Hermed var det sikret, at Danmark sluttede 1. runde med samlet 0 fejl allerede inden, Camilla Ernst og Carre skulle på banen. Derfor talte Camilla og Carres 4 fejl i tiden 80,07 sekunder heller ikke i det samlede regnskab. Norge lå nr. 2 med 4 fejl efter 1. runde, mens Sverige var nr. 3 med 8 fejl.
Frederikke Strøm og Zelini lagde stærkt ud i 2. runde med 0 fejl i tiden 77,06 sekunder. Til gengæld fik Jessica Vinther Jensen og James Brown 4 fejl og en tid på 81,08 sekunder, mens Julie Paludan Sørensen og Legolas måtte inkassere 12 fejl i tiden 83,54 sekunder. Til gengæld leverede Shannon Mejnert Ketterle på Bonaire og Camilla Ernst på Carre varen og kom gennem banen uden fejl i tiderne 85,28 og 79,69 sekunder, og med samlet 4 fejl var guldet i hus. Norge og Sverige lå lige efter 2. runde og måtte derfor ud i en omspringning om sølv og bronze. Her var Norge stærkest og sikrede sig sølvet, mens Sverige fik bronze.
 

Kilde: DRF.

Info

Det individuelle mesterskab afgøres lørdag
Torsdagens klasse var den første af to afdelinger i det individuelle nordiske mesterskab, og anden afdeling springes på lørdag. NM i springning for ungryttere, juniorer, children og ponyryttere afgøres også i Drammen denne uge.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner