– Det ser meget lovende ud i forhold til at sætte holdet til VM

14-06-2022 15:34

Christine Krogh Frausing
Skribent

I weekenden var flere danske springryttere til start i både Drammen, Norge, og Sopot, Polen, og der blev sikret både billet til semifinalen i 2. division i Deauville, tre stk. VM-kvalifikationer samt en af de få danske 5-stjernede 160 Grand Prix-sejrer igennem tiden

Copyright Ridehesten.com
De danske springryttere ved det 5-stjernede stævne i Sopot, Polen. Fra venstre: Bo K. Møller, Emil Hallundbæk, Lars Nørgaard Pedersen, Linnea Ericsson-Carey, Andreas Schou og Lars Bak Andersen. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er stor tilfredshed at spore i den danske spring-lejr oven på weekendens stævner i hhv. Drammen og Sopot. I Drammen blev det til flere danske sejre, bl.a. til Tina Lund og Philippa Wildfang-Linde, og dermed er Danmark nu kvalificeret til den kommende semifinale i Deauville, Frankrig i slut juni.

– Vi leverede nogle super gode resultater i Drammen, og dermed sikrede vi billetten til semifinalen i 2. division. Det kan gå hen og blive rigtig spændende, for hvis vi går videre derfra til finalen i september, kan det ende med at blive vores mulighed for at rykke op i 1. division, og det vil være kæmpestort, fortæller landstræner Bo K. Møller.  
Lykkes det Danmark at rykke op i 1. division, åbner det automatisk for adgang til at ride de store 5-stjernede springstævner fremadrettet, og det kan være afgørende for den videre udvikling af de danske springryttere, fortæller landstræneren.

– Vi har en rigtig stærk VM-bruttoliste pt., og i de kommende uger er der desuden nationsspringninger i både Prag og Ebreichsdorf, hvor flere ekvipager har mulighed for at kvalificere sig, så det ser meget lovende ud i forhold til at sætte holdet til VM [Bo K. Møller]

  • Linnea Ericsson-Carey / Skorphults Baloutendro
  • Lars Bak Andersen / Carl-Heinz B.
  • Andreas Schou / INDEPENDENT (SWB)
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Rytterne leverede alle sammen på meget højt niveau i Sopot, og så er det dejligt at se en ekvipage som Emil Hallundbæk og Chalisco tilbage i super god form. Vi har en rigtig stærk VM-bruttoliste pt., og i de kommende uger er der desuden nationsspringninger i både Prag og Ebreichsdorf, hvor flere ekvipager har mulighed for at kvalificere sig, så det ser meget lovende ud i forhold til at sætte holdet til VM, lyder det fra landstræner Bo K. Møller.

Få danske sejrer i 5-stjernet 160 cm Grand Prix
Og foruden endnu en VM-kvalifikation blev det for Andreas Schous vedkommende til en sejr i den 5-stjernede 160 cm Grand Prix – det er kun sket få gange før i historien, at en dansker har vundet en 5-stjernet 160 cm Grand Prix-klasse.

– Det var selvfølgelig en kæmpe oplevelse og en sejr, jeg har ønsket hele karrieren. Samtidig er det stort, fordi hesten har været hos os altid, og det var hans debut på det niveau. Det er fedt, at han nu er kvalificeret til VM som back-up til Darc de Lux, fortæller en glad Andreas Schou.

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou med Independent. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

/Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner