Det handler ikke om HVAD du er bange for, men HVORDAN du er bange

04-04-2021 06:45

Anja Nielsen

Der er stor forskel på, om du bruger tid på at tænke på dét du er bange for, eller om du bruger tid på at tænke på hvordan du er bange

Copyright Ridehesten.com
Det handler ikke om HVAD du er bange for, men HVORDAN du er bange.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lad mig uddybe.

Du har hørt mig sige det mange gange, og nu siger jeg det Gud hjælpe mig igen :D

- Det du gør, bliver du god til.

Så, hvis du vil øve dig i, at blive verdensmester i at tænke endnu mere på hvad du er bange for, så skal du selvfølgelig bare fortsætte. Meeen, det tror jeg faktisk ikke du vil.

Når du tænker på dén ting du er bange for, så fylder det mere og mere i dit hoved. Fx når du tænker på dét at lave fejl, at falde af, at blive til grin, hvad andre synes om dig osv, vokser det sig større og større og gør, at du bliver mere og mere bange for det.

Så du kan ikke rigtig bruge den måde at tænke på, til ret meget.

Men, hvis du drejer en lille smule på knapperne og begynder at tænke en lille smule anderledes, så sker der nogle ret vilde ting.

Hvis du fx tænker på hvordan du er bange, så kan du begynde at gøre noget ved det.

Hvis du sætter dig og bare lige mærker følelsen af hvordan du er bange, så forstår du det meget bedre.

Måske mærker du at det spænder i maven, eller hjertet løber stærkere end normalt lige nu eller, at sommerfuglene flyver rundt i kroppen.

Du kan spørge dig selv om, hvor voldsomt det føles, på en skala fra 1-10 og du kan på den måde se helt realistisk på situationen.

Det er meget vigtigt at du ikke gør det værre end det er. Det er noget du har tendens til, når du er bange. Det er din hjerne der gerne vil få dig til at træffe det nemme valg – nemlig at blive hjemme og blive i sofaen. På den måde, sker der dig ikke noget. Men, det er bare noget din hjerne gør, fordi den vil passe på dig.

Det er bare dét, at din hjerne ikke tager stilling til hvor kedeligt eller hvor træls det så kan ende med at blive, hvis du bare sidder i sofaen hver dag.

Kan du se hvor jeg vil hen?

Enten bestemmer du, eller så bestemmer din hjerne. Hvem skal have roret?

Dig, ikke?

Derfor er det også dig der skal tage styringen hér.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det ville du også gøre, hvis det var din hest der ville løbe væk.

Du er klogere end din hjerne når den går i ”kæmp, frys, flygt-mode”. For hér minder den ret meget om din hest. Den vil væk fra det farlige så hurtigt som muligt, og det gør den ved at blæse det ”farlige” så meget op som muligt. På den måde kan den nemlig få dig til at løbe væk fra det. Forstår du?

Meen, hvis du nu mærker hvad det er din hjerne har gang i, ved at sætte dig og blive nysgerrig på dét du mærker, så kan du også nemmere tage styringen. Hvis du helt ubevidst bare følger med i den retning din hjerne vil, så ender du med at træne din følelse af bange, til du til sidst udvikler angst.

Det er simpelthen fordi du træner din ”bange-muskel” så meget og ofte, at den bliver stærkere og stærkere. Og til sidst er det dén der går tur med dig, og ikke dig der går tur med dén.

Så, sæt dig, når du mærker den dér nervøse eller bange følelse i maven. Sæt dig, uden at forsøge at fikse følelsen, bare mærk den og vær nysgerrig.

Spørg så dig selv, om den bange følelse du oplever, er på baggrund af noget virkeligt eller om det blot er en vane? – Ofte er det faktisk bare en vane, at vi føler os bange.

Fx hvis du faldt af din hest for et halvt år siden, og du slog dig godt og grundigt. Så er du kommet til at træne den oplevelse inde i hovedet lige siden, fordi du kom til at tænke på oplevelsen, hver gang du satte dig op på din hest. Det gjorde du, fordi din hjerne ville prøve at gøre dig så bange, at du ikke satte dig op igen. For din hjerne forbandt det med noget meget farligt, og nu vil den forsøge at få dig til at ”overleve”, ved ikke at sætte dig op, for så kunne du jo risikere at det skete igen.

Men, hvis du mærker efter, er det ikke andet end en vane, at du nu sidder og er bange for at falde af, for det er ikke noget der er ved at ske lige nu. Derfor kan du nu tale med din hjerne, og fortælle den, at du har roret og har styr på det og at det du oplever lige nu, ikke er virkelighed, men blot en vane.

Tænk realistisk, uden at gøre det værre. – Tænk, ”lige nu sidder jeg på min hest. Jeg har lidt sommerfugle i maven, fordi jeg er lidt bange for at falde af.” Og ikke mere. Forhold dig til det du laver. Helt konkret. Hverken mere eller mindre. Din hjerne gennemskuer løgn, for den kender sandheden. Så hvis du siger ”jeg er ikke bange” men er bange, så undertrykker du din følelse, og så vil den bare larme endnu mere, for at få dig til at vågne op.

Prøv at forhold dig konkret næste gang. Vær realistisk – uden at gøre det værre.

Spørg så dig selv om det er vane eller virkelighed.

Når du (oftest) har konkluderet at det er en vane, så mærk efter igen.

Jo flere gange du gør det her, jo mere vil dit nervesystem falde til ro.

Du forholder dig nemlig ærligt, realistisk og nysgerrigt.

God fornøjelse

Kh

Anja

Powermind Academy Vil du være med i Powermind Familien, så hop ind her.

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing