Kristine Ulsø Olsen
Ved fredagens konkurrence var Anna Weilsby og ponyen Jeffie Carwyn kun 0,20 sekunder fra at vinde en klasse. I dag lykkedes det ekvipagen at ride en fejlfri omspringning i tiden 28,93 sekunder, som var nok til at sikre dem en sejr i Small Tour finalen i 115 cm. De var dog langt fra den eneste danske ekvipager som fik sneget sig med i de 12 placeringer, det blev nemlig til hele 11 danske placeringer i ponyklassen. Nummer to blev Caroline Nørgaard Winter på De la Marcos Oliver, som indtog placeringen i tiden 29,51 sekunder og henviste Laura Baaring Kjærgaard på Top Jezabel De L'Etape til tredjepladsen efter en nulrunde i tiden 29,57 sekunder.
Det var dog sidste gang at den danske nationalmelodi blev spillet. Allerede i den efterfølgende klasse, Small Tour i højden 125 cm. med hele 137 startende, måtte det danske flag hejses igen. Den ære stod Cecilie Nathalie Schack Lord og Bequickley nemlig for, da de sejrede i klassen efter en fejlfri tur i tiden 38,75 sekunder. Også andenpladsen gik til en dansk ekvipage, nemlig Katrine Ladefoged Rasmussen på Caliber, som sikrede sig placering efter en tur uden fejl i tiden 41,02 sekunder.
I ponyernes sidste klasse, Grand Prix i 130 cm. var der kun fem fejlfrie ekvipager efter første runde og heriblandt to danske drenge. Desværre fik både Theodor Linde på Attyrory Rebel og Gustav Christian Jacobsen på Blidworths Fluffy Duckling en bom i omspringning, men det placerede dog Theodor som nummer tre i klassen og Gustav som nummer fire.
Ved dagens sidste klasse formåede Christina Nielsen på Griffin 16 at placere sig som nummer ti i klassen efter en runde med en enkelt tidsfejl i Grand Prix klassen, hvor højden var på 140-145 cm.
Se resultater HER