Derfor kører hestetrailere langsomt

24-01-2023 17:54

Charlotte Kusk Berwald

Er du nogensinde blevet irriteret fordi du er endt bag en hestetrailer, der har sneglet sig afsted? Hesteejerne er ikke ude på at genere andre trafikanter. Der er en grund til, at de kører som de gør

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Heste har ikke mulighed for at sætte sig til rette og spænde sig fast under køreturen. Derfor er chaufføren nødt til at tage hensyn til hestene i traileren, for de kan, i værste fald, vælte og komme alvorligt til skade.

Langsom acceleration
Når bilen skifter hastighed eller drejer, har hesten brug for tid til at finde balancen. Derfor sker accelerationer langsomt, således at hesten skal stille sig rigtigt. Når der bremses, skal hesten igen finde balancen inde i traileren. Som regel gør den det ved, at sætte bringen mod forbommen. Hvis opbremsningen sker for hurtigt, kan hesten igen risikere at vælte og komme til skade. Det er vores kæreste eje, der står omme i traileren og hvis ikke heste får en god køretur, risikerer vi at den ikke vil med en anden gang.

Pas på når du overhaler
Vi kan godt forstå hvis du har travlt og ikke har tid til at køre med 50-60 km/t på en snoet landevej. Du må gerne overhale en hestetrailer, men gør det hensynsfuldt. Hvis du gør det i meget høj hastighed, risikerer du at vindstødet rykker i hestetraileren. Lad også være med at trække ind tæt foran hestetraileren. Vi har brug for at holde god afstand til de forankørende. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi skal også vise hensyn til dig
Det er klart at hensyn selvfølgelig skal gå begge veje. Så hvis en hestetrailer trækker en lang hale af bilister efter sig, er det god stil at køre ind på den nærmeste rasteplads så de andre kan komme forbi. Når der er plads til at overhale, trækker vi gerne ind til højre og sænker hastigheden lidt så du lettere kan komme forbi. Ved at tage hensyn til hinanden kan vi alle komme sikkert frem.

 

Læs mere hos FDM

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner