Der skal høstes superligærfaring i Hickstead

28-07-2011 10:10

Signe Wiese

Deltagelsen i Superligæn 2011 giver værdifuld erfaring til de danske ryttere i forhold til fremtiden på de internationale springbaner. I den kommende weekend går det løs i Hickstead, England
Copyright Ridehesten.com
Emilie Martinsen har bl.a. Gucci med i Hickstead. (Foto: Ridehesten.com)

I den kommende weekend går det løs i Hickstead, England, hvor Emilie Martinsen, Tina Lund, Christian Schou, Cecilie Tofte og Camilla Enemark udgør det landshold, der skal springe for Danmark i 6. runde af Superligæn FEI Nations Cup. Inden denne runde ligger Danmark sidst med 7 point. Det er første gang, at Danmark er med i Superligæn, og forventningerne og målsætningen er heller ikke en topplacering i ligæn. - Selvom det ikke er blevet til så mange point, har de danske ekvipager leveret flere gode runder. Superligæn springes på højeste niveau og de sværeste baner, hvilket størstedelen af vores ryttere og heste ikke har prøvet før. Vi vidste på forhånd, at det ville blive en enorm opgave, og at vi ikke ligger inde med det hestemateriale, som der kræves. Derfor har vi heller ikke forventet en topplacering, da det også kræver erfaring at kunne være med på dette niveau. Men Superliga-deltagelsen giver netop rytterne og hestene muligheden for at opbygge denne erfaring, som forhåbentlig giver bonus på længere sigt, siger Jens-Erik Majlund, Generalsekretær i Dansk Ride Forbund. I 2013 afvikles EM i springning og dressur i Herning, og her er forventningen, at erfaringerne fra Superligæn samt de næste år kommer til at gøre sig gældende. - Det er tydeligt, at rytterne får blod på tanden ved at prøve kræfter med stævner på det her niveau. Denne gejst sammen med Superliga-deltagelsen og de kommende sæsoner med bl.a. EM i Madrid til september og muligvis OL i 2012 vil forhåbentlig for alvor komme til udtryk, når vi slår dørende op for EM i Herning, siger Jens-Erik Majlund videre. De danske ryttere kan følges direkte i Superligæn i Hickstead på FEI TV fredag kl. 15.15.

Info

Danske ryttere og heste til Hickstead

Emilie Martinsen
Bøgegaardens Apollo
Gucci
Carisma

Tina Lund
Zamiro
Qrispy D’ive Z
Vanilla

Christian Schou
Coronada

Cecilie Tofte
Udessa
Omega Star
Valdemar

Camilla Enemark
Party Dance
Regino
Laganda
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner