Der er så mange muligheder - hvis man vil!

14-06-2019 07:45

Man skal turde prøve grænser og gøre noget andet. For sæt nu, man får noget fortalt på en anden måde, som pludselig giver mening for en. Ny indsigt et mega fascinerende, og det kan betyde, at vi kan præstere bedre eller give os glæden ved sporten tilbage

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mental- og fysisk træner Lars Mars har gennem to år skrevet artikler om "optimering af rytteren" - og hvad har han lært om ridesporten til gengæld?

Trænere har et stort ansvar
Lars har talt med flere trænere/beridere, og han oplever, at der ikke er fokus på at vejlede rytterne i at lave en anden træning ved siden af ridning. Det forundrer Lars, der ikke helt kan gennemskue, hvorfor trænerne ikke kan se en fordel i, at deres ryttere bedre kan bruge deres krop eller får mere fokus i træningen. Det giver jo succes med træningen og gør det lettere at være træner for ekvipagen.

Dårlig opførsel er ikke hensigtsmæssigt
- Ridesporten har det hele: følelser, energi, glæde og oplevelser samt et tæt nærvær med træner og forældre. der er ingen sportsgren, hvor man er så tætte som i ridesporten. Det eneste tidspunkt du er alene, er de få minutter du er på banen i konkurrencen. Derfor skal man i sit team lære at få det bedste ud af hinanden, og det opnår man kun, når man taler sammen og laver aftaler med hinanden, understreger Lars, der har overhørt et sprogbrug mellem ryttere og forældre, som er meget ubehageligt. 
- Det er ikke sjovt for forældrene at bruge al den tid, energi og økonomi på rytternes sport for at opleve dårlig opførsel fra rytterens side. Der må man bare sige, vi accepterer ikke dårlig opførsel. Der skal være en forståelse for hinanden og en accept af, at alle opfører sig ordentligt, understreger Lars, som opfordrer til at få gang i dialogen hjemmefra, så alle er klar over den rolle, de har i teamet. 

Nysgerrig? Læs meget mere i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten. Fremover bliver Lars Mars også en del af de engagerede bloggere på Ridehesten.com, hvor du kan læse meget mere.
 

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner