Dengang støttede man ridesportens ungdom med vin

24-04-2020 07:09

Annika Knudsen Lorentsen

Den verdenskendste dressurhest, Anne Grethe Törnblads Marzog lagde tilbage i 1989 navn til to fremragende franske vine, og for hver flaske der blev solgt i supermarkedskæden Superland gik der 1 krone til Dansk Ride Forbund, og de penge var øremærket arbejdet med unge ponyryttere

Copyright Ridehesten.com

Tilbage i 1989 havde Det Franske Vinlager og Anne Grethe Törnblad udvalgt to vine, som blev navngivet efter Anne Grethes OL-sølvhest Marzog

– Den røde Marzog er en fyldig og halvtør vin, og den hvide er en frisk og let tør vin, udtalte Anne Grethe dengang tilbage i 1989. 

Vinen blev solgt af den landsdækkende supermarkedskæde Superland, og for hver flaske der blev solgt modtog Dansk Ride Forbund 1 krone til arbejdet med unge ponyryttere. 

Desuden var det muligt at få et sponsorat til ens klubs klubblad eller lignende hvis man købte 500 flasker, for så gav Superland 1000 kroner til formålet. 

Se den sjove annonce, som blev bragt i Hippologisk Tidsskrift i 1989 på billedet. 

Marzog blev født på Liselund Gods tilbage i 1973 og var efter hingsten Herzog og hoppen Cheeky Girl, som var efter Marcio xx. Marzog blev opdrættet af Baron Niels Rosenkranz og sammen med dressurrytter Anne Grethe Törnblad vandt han sølv ved OL i Los Angeles i 1984, ligesom han også vandt EM, VM og World Cup i årene fra 1983-1986. I 1999 blev Marzog kåret til århundrets bedste dressurhest af FEI. 

Marzog blev pensioneret i 1988 og døde i 1991 af hjertestop i en alder af 18 år.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen