De Store Europæiske Dressurryttere

23-08-2007 12:42

Thomas Bach Jensen

Forud for EM i Torino, Italien, i næste uge har vi taget et historisk kig på mesterskaberne og de ryttere, der har domineret sporten. Efter engelsk tekst af Willem Dirk Rosie fra det internationale rideforbund (FEI). Ingen antagelse ville være mere fejlagtig end at tro, at Tyskland alene har domineret billedet i dressursporten. Mange mennesker husker ikke længere tilbage end Nicole Uphoff (Europamester i 1989), Isabell Werth (’91, ’93, ’95, ’97) og Ulla Salzgeber (’01, ’03). Nogle vil mene, at den hollandske rytter Anky van Grunsven (’99, ’05) alene har taget kampen op imod de tyske ryttere, men sådan forholder det sig ikke. For tre til fire årtier siden var det schweizerne, der kæmpede imod tyskerne omkring den europæiske dominans i dressur. I 60’erne blev Henri Chammartin en legende og fik ti år senere hjælp fra sin landsmand, Christine Stückelberger (’75, ’77) og i 1979 fra naboen Elisabeth Max-Theurer fra Østrig. I 1983 ændrede Anne-Grethe Jensen fra Danmark folks opfattelse af dressur, da hun blev europamester med sin fantastiske hest Marzog. Hendes lette ridestil var revolutionerende i dressurverdenen, da hun fik svære øvelser som piaffe og pirouette til at se nemme ud. Hendes lydige hest Marzog så ud til at realisere teorien om en hest der arbejder af fri vilje. Igen i 1987 mødte tyskerne deres overmand; denne gang en lille kvinde fra Frankrig. Det behagede ikke tyskerne videre, at tyskfødte Margit Otto-Crépin (hun skiftede nationalitet i 1971) ikke kun red en tysk hest (Corlandus) men også trænede i Tyskland og alligevel startede for Frankrig. En af tidens betydelige tyske dressurryttere var Reiner Klimke, der kombinerede dressurridning på eliteplan med sit metier som advokat. Klimke blev et skoleeksempel for alle dressurryttere på at uddanne sine heste helt fra bunden og til at blive topatleter i elitesporten. Med Arcadius (’65) og Dux (’67) opnåede han ”kun” individuel sølvmedalje, men med Mehmed lykkedes det endelig for Klimke i 1973 i Aachen, hvor han vand individuelt guld og ligeledes var på det guldvindende tyske hold. Ti år senere gentog Klimke sin success. Han red legendariske Ahlerich til dobbelt guld. Med sin westfalske halvblodshest var Klimke uovervindelig. Fire år senere var det landsmand Nicole Uphoff, der vandt mesterskabet med et familiemdlem til Ahlerich, Rembrandt (e. Romadour II), der blev tidens billede af lethed og udtryk. Begge heste opdrætte af Herbert De Bay. Så begyndte Isabell Werths storhedstid i 1991. Hun har præmieskabene fyldte med europæisk guld! Hun har vundet de eftertragtede holdmedaljer i guld i 1991, 1993, 1995, 1997, 1999, 2001, 2003. Individuel europæisk medalje i samme karat i 1991, 1993, 1995 og 1997. Fra starten af det 21. århundrede fik Werth hjælp (på holdet) og konkurrence (individuelt) fra Ulla Salzgeber, der havde en meget komplet og ligeledes stabil hest i russike Rusty, med hvilken hun vandt europæisk guld i 2001 og 2003. Idag er det Anky van Grunsven, der er ansvarlig for at bryde tyskernes overlegenhed. I La Mandria, Torino, skal Van Grunsven forsvare den europæiske mesterskabstitel fra Den Haag i 2005. Endnu et dressuropgør imellem Tyskland og resten af Europa fortsætter…….

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner