Nina Marie Villadsen
Allerede onsdag startede de første springklasser, som afvikles i forbindelse med det traditionsrige Hamburg Springderby.
Det er næppe gået nogen forbi, at Søren Pedersen gennem lang tid har høstet den ene internationale triumf efter den anden, og det er derfor også med spænding, at hans deltagelse i Hamburg følges denne weekend. Torsdag stod den for Søren Pedersen og Tailormade Confidence på anden kvalifikation i unghesteklassen CSIYH1* (140 cm), og denne gang sprang de sig til en andenplads med nul fejl i tiden 62,97 sek.
Danske Nadja Kristoffersen på Unbelievable e. Concorde sprang sig til en flot tredjeplads i en af onsdagens første klasser, en CSI amatørklasse (140 cm), efter en fejlfri runde i tiden 64,77 sek. Onsdag var han på banen i unghesteklassen CSIYH1*, 1. kvalifikation, på Tailormade Confidence e. Cordalme – en hest han flere gange tidligere har opnået topresultater på i internationale Youngster Tour. Denne gang kom de også fejlfrit gennem banen i tiden 58,37 sek., hvilket i denne omgang rakte til en syvendeplads.
Se flere resultater HER.