Danske terræntider ved VM

17-09-2022 06:54

Annika Knudsen Lorentsen

I dag skal de to danske militaryryttere til start ved VM i Italien i aktion på den krævende terrænbane. Se danskernes starttider her

Copyright Ridehesten.com
Stemningsbillede fra terrænbanen. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Over torsdag og fredag har alle VM-deltagerne ved VM i military i italienske Pratoni del Vivaro redet dressurdisciplinen, og her opnåede Mia Hastrup 37 strafpoint, mens Hanne Wind Ramsgaard opnåede 44,7 strafpoint. 

Der er derfor et stykke vej op til toppen af den aktuelle stilling, men military er en disciplin hvor alt kan ske, og i dag byder på terrænspringningen, som kan vende op og ned på den nuværende stilling. 

Bedstplaceret er efter dressuren Michael Jung fra Tyskland, Laura Collett fra Storbritannien og Yasmin Ingham ligeledes fra Storbritannien. 

Copyright Ridehesten.com
Tyske Michael Jung. Foto: FEI/Richard Juilliart
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagens terrænspringning starter kl. 10.30, og Hanne Wind Ramsgaard er den første af de danske ryttere der skal i aktion. Hun har starttid 11.34. Mia Hastrup skal ride kl. 12.58. Det er en krævende bane der møder rytterne i mesterskabet. 

– En terrænbane af denne sværhedsgrad skal gås 5-6 gange, fortæller holdleder Kerstin Dallmann. Ruten er 5600 meter lang og med en fejlfri ridetid på 9 minutter og 50 sekunder.

I holdkonkurrencen er det Storbritannien der har lagt sig i front efter deres samlede dressurscore er en ny rekord i VM-sammenhænge. 

Start- og resultatlister.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen