Danske piger til tops i Sint-Truiden

18-04-2019 21:57

Camilla Tiefensee Schrøder

Med en sejr og flere topplaceringer kom de danske dressurponyryttere rigtig flot fra start ved weekendens internationale stævne i belgiske Sint-Truiden

Det er gået forrygende for de danske ponyryttere ved dressurstævnet i Sint-Truiden torsdag aften.

Nathalie Thomassen og Lykkehøjs Dream of Dornik vandt torsdagens PRT med en flot score på 73.095 %. På fjerdepladsen kom Mathilde Sofie Jepsen og Tackmann's Cookie med 71,619%, mens femtepladsen gik til Benedikte Rantzau Ulrich, som opnåede 71,238% med Aj Don't Forget About Me.

De danske ryttere placerede sig generelt i den øvre ende af det store felt af internationale ponyekvipager.

Se resultatlisten

Stemningen var i top, som det kan ses på dette videoklip tilsendt fra Belgien:

Junior- og ungrytterne stiller også til start i Sint-Truiden. Vi opdaterer løbende resultaterne her på Ridehesten.com.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner