Danske Dublét på vej til World Cup-finalen

05-03-2017 13:36

Den danskopdrættede Gørklintgårds Dublét tog en sikker sejr i lørdagens Grand Prix Freestyle med sin amerikanske rytter Kasey Parry-Glass. Ekvipagen har dermed sikret sig en plads til World Cup-finalen i Omaha

Copyright Ridehesten.com
©SusanJStickle
Nyheden fortsætter efter annoncen

Under rampelyset på Palm Beach International Equestrian center Stadium dansede Kasey Parry-Glass og den 14-årige Gørklintgårds Dublét e. Diamon Hit/Olympic Ferro (opdr. Jørgen Ravn) sig til sejr i Grand Prix Freestyle. Ekvipagen opnåede en svimlende score på 80,805%, der også er karrierens højeste.

Scoren på 80,805% gav Kasey og Dublét et gennemsnit på 80,107% for deres to Grand Prix Freestyles, og det betyder, at de to nu har kvalificeret sig til deres første World Cup-finale.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kasey Parry-Glass og Laura Graves er de eneste to amerikanske ryttere, der indtil nu har kvalificeret sig. Steffen Peters fortæller til dressage-news.com, at han og Rosamunde ikke vil stille til start ved næste World Cup kvalifikation i Burbank, Californien i næste uge, som er sidste mulighed for at kvalificere sig til World Cup-finalen i Omaha.

Se Gørklintgårds Dublét vinderridt HER

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen