Thomas Bach Jensen
Danske deltagere ved de Olympiske Lege og de Paralympiske Lege i Rio de Janeiro er i dag draget til hovedstaden for på Christiansborg Slot at blive hyldet af Hendes Majesæt Dronningen.
Det sker lige nu ved en reception, der startede i formiddag kl. 11:15, og hvor også Kronprinsesse Mary, Prins Joachim, Prinsesse Marie og Prinsesse Benedikte er blandt de kongelige deltagere. Kronprins Frederik har desværre pådraget sig en skade i forbindelse med trampolinspring, men har i sit fravær sendt sin hilsen til sportsfolkene på Christiansborg Slot i dag.
Ved sommerens Olympiske Lege vandt danske atleter 15 medaljer (to af guld, seks sølv og syv bronze), mens medaljehøsten ved de Paralympiske Lege var en guld-, to sølv- og fire bronzemedaljer. Ved de Paralympiske Lege tog de danske ryttere del i medaljehøsten.
De danske paradressurrytter i Rio var Stinna Tange, Annika Lykke Dalskov Risum, Susanne Jensby Sunesen og Caroline Cecilie Nielsen, mens det danske dressurhold ved OL i Rio bestod af Agnete Kirk Thinggaard, Anna Kasprzak, Cathrine Dufour og Anders Dahl.
Se video på Danmarks Radio.