Danskavlet dobbeltvinder ved Dressage at Devon

03-10-2021 20:38

Ved det store og traditionsrige stævne Dressage at Devon i Pennsylvania, USA,  tog den danskavlede 3-års hoppe Ice Princess for sig af sejrsbåndene

Dressage at Devon er et helt særligt stævne; hvert år omkring den 1. oktober afholdes i byen Devon i den amerikanske stat Pennsylvania. Her kommer folk fra mange stater med deres dressurheste, og der er både avlsklasser og rideklasser. Fra bedømmelse af avlshopper, føl og plage til international Grand Prix, og her har bl.a. Lars Petersen og Mikaela Münter haft meget succes.

Den 3-årige hoppe Ice Princess e. Asgard's Ibiza/ Blue Hors Don Schufro/ Lauries Crusador xx, der er opdrættet af danske Nedergaard Dressage v/ Vicki Nedergaard, ejes og rides af den amerikanske rytter Alica Tarjan, der har flere afkom fra samme avler.

Alica Tarjan købte og importerede hoppen som 1-års og fremstillede den i Devon i denne uge, hvor parret først vandt klassen Materiale 3 yr old Fillies med 84,400% og derefter finaleklassen for 3-års hopper, USDFBCS Filly Final, med 84,575%.

Se herunder et video klip af den danske hoppe på opvarmningsbanen.

Se stævnets resultater.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner