Dani Waldman tager en pause fra springsporten

29-05-2022 10:05

Annika Knudsen Lorentsen

På sine sociale medier offentliggør toprytter Dani G. Waldman, som er kendt for at ride med store fjer i håret, at hun vil tage en pause fra springsporten for at opleve andre ting og fokusere på hendes andre interesser

Copyright Ridehesten.com
Dani G. Waldman ved EM i 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Man kender hende fra de internationale springbaner, hvor hun har imponeret med sine flotte resultater og sine store fjer i håret, som gør, at man altid har lagt mærke til hende ved stævnerne. Dani G. Waldman er springrytter, som repræsentere Israel, og hun har blandt andet redet ved VM i 2014 og 2018, ved EM i 2013, 2015, 2017 og 2019. 

Nu meddeler hun, at hun tager en pause fra springsporten, da hun vil fokusere på hendes andre interesser. På sine sociale medier skriver hun:

Nyheden fortsætter efter annoncen

"Ja jeg udøvede springning, men jeg elsker også mode, mad og rejser. Jeg tager en pause fra sporten for en tid, for at opleve min nye vej. Min identitet er blevet formet voldsomt at et overskyggende element i næsten 30 år - at jeg er en professionel springrytter. Det har været en enorm rejse, men en person er ikke kun en ting og det er tid til at opleve mine andre passioner. Heste vil altid være en del af min identitet, men for nu, vil min identitet udvikles og jeg skylder mig selv at følge mit hjerte. Denne rejse er kun lige begyndt."

Dani Waldman har de sidste mange år rejst fra stævne til stævne, og senest har hun redet i Gross Vieglen, St. Tropez, Hagen og Vejer de la Frontera. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner