Thomas Bach Jensen
Shakespeare Fly er en yderst tiltalende hingst, der står i et skarpt snit af en topmoderne dressurmodel og udmærker sig med tre særdeles gode gangarter, hvoraf galoppen bør fremhæves som værende af særlig høj kvalitet med stor balance og bæring. Hingsten er meget samarbejdsvillig og hans stærke udstråling vil tiltrække opmærksomhed på enhver dressurbane.
Shakespeare Fly er første årgang efter den lovende hingst Bøgegårdens Santiago, der sidste år stod som far til årets dressurbetonede hingsteføl i DV og efter sin succesfulde deltagelse ved Scandinavian Open i Falsterbo sluttede blandt de allerbedste i det svenske dressurchampionat.
Hoppestammen har produceret et væld af succesfulde heste; heriblandt elitehingsten Rambo, guldmedaljehopperne Camira Mandø og Sanel Mandø samt en række sølv- og bronzemedaljehopper, og ikke mindst adskillige konkurrenceheste i både dressur- og springning op til S-niveau, bl.a. EM-finalist, nordisk mester og flere gange dansk mester, Camiro Mandø, redet af ungrytteren Alexandra Sørensen.
Se hele kollektionen HER.