Bortløbne hingsteplage

04-06-2010 09:50
Tre unge hingsteplage meldes idag savnet ved Ullits, Farsø i det vestlige Himmerland. Plagene er blevet angrebet af en ældre hingst og kan være skadede
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.

Maja Kühnel fra Ullits ved Farsø har kørt oplandet tyndt fra morgenstunden for at finde de tre hingsteplage, der er blevet jaget ud af deres indhegning i nat eller meget tidligt imorges. De tre unghingste er fra et halvt til et år. En er broget, en er mørkebrun uden aftegn og den tredje er lys brun med fire sokker. Ejendommens hingst var sluppet løs og løbet igennem hegnet. Den har angrebet en unghingst, som er hårdt medtaget, men begge disse er indfanget og den unge hingst er under behandling. Ejeren mistænker af denne grund, at også de tre yngre hingsteplage kan være sårede efter angreb af den ældre hingst. Det lokale politi og dyrlæge er underrettet, men hestene er endnu ikke fundet. Maja Kühnel kan kontaktes på tlf.nr. 4167 4881 eller 4057 9932.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner