Belissimo M på auktion

10-10-2013 12:39

Signe Wiese

Den 2. november vil den 14-årige årige stempelhingst Belissimo M blive udbudt til salg på en auktion i Tyskland

Copyright Ridehesten.com
Belissimo M.

Der har været skrevet meget om Belissimo M det sidste år - ikke kun om hingstens avlsresultater, men især også om dens ejerforhold og om et rytterskifte.

Hingsten har i en årrække været redet af australske Hayley Beresford, men i april i år kunne vi her på Ridehesten.com berette at dette partnerskab var ophørt, da de tyske ejere af Belissimo M, Zucht und Sportpferde Schmidt, var kommet i økonomiske problemer. Ved samme lejlighed gik der rygter om at hingsten var sat til salg, men de rygter blev dog afvist af hingstens ejere.

I september kunne vi så berette at der var fundet en ny rytter til hingsten, nemlig den unge Yvonne Fiestelmann, der rider hos Hermann Gösmeier.  

Nu skriver det tyske website St. Georg imidlertid at Belissimo vil blive udbudt på auktion hos Stald Gösmeier den 2. november 2013.

14-årige Belissimo M e. Beltain/Romadour II har konkurreret på internationalt Grand Prix-niveau, og hingsten har også markeret sig som en værdifuld avlshingst, og er far til over 40 kårede sønner, bl.a. de to DV-kårede hingste Blue Hors Bentley og Bøgegårdens Boney M.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner