Årets resultater fra hesteeftersyn

11-12-2024 06:25

Efter knap 1.700 hesteeftersyn i 2024 udført af Dansk Ride Forbunds tekniske delegerede, giver forbundet nu en status

Copyright Ridehesten.com

I løbet af 2024 har DRF været til stede ved en række stævner inden for dressur, springning, military og voltigering. I alt blev der gennemført 1.689 hesteeftersyn fordelt på 38 stævner.

Ud af de mange heste og ponyer, der blev undersøgt, endte 37 med at blive diskvalificeret – svarende til 2,19 %. Selvom dette er flere, end DRF havde ønsket, er indsatsen en vigtig del af arbejdet med at sikre hestevelfærd.

Tidligere har fund af mundsår primært været koncentreret omkring ponydressurstævner på B-niveau. Den seneste opgørelse viser dog et skift i dette mønster. I 2024 har DRF været til stede ved stævner på D-, C- og B-niveau, og resultaterne peger på, at dressurstævner på C-niveau nu kræver særlig opmærksomhed. 

Læs hele nyheden her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner