Årets præstationer - dressur

25-12-2022 18:17

Annika Knudsen Lorentsen

I anledningen af, at 2022 går på hæld, vil vi kigge tilbage på nogle af årets bedste internationale præstationer i dressur 

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Laudrup-Dufour med Vamos Amigos i Aachen 2022. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

2022 har været et historisk år for dansk dressursport. Det skyldes i høj grad den fantastiske præstation som det danske dressurlandshold leverede ved VM på hjemmebane i Herning i august. 

Her sikrede Cathrine Laudrup-Dufour, Nanna Skodborg Merrald, Daniel Bachmann Andersen og Carina Cassøe Krüth sig guldmedaljen i holdkonkurrencen, og dermed vandt Danmark sin første VM-guldmedalje i dressur. 

Ved mesterskabet i Herning lykkedes det ligeledes Cathrine Laudrup-Dufour at vinde to individuelle sølvmedaljer, og dermed var der for alvor dansk medaljefest i Herning. 

Nations Cup-resultater
Flere gange i år har de danske dressurryttere haft succes i Nations Cups. Det blev til en sejr ved det prestigefylde CHIO i Aachen. Holdet bestod af Cathrine Laudrup-Dufour, Nanna Skodborg Merrald, Daniel Bachmann Andersen og Carina Cassøe Krüth, og netop dette stævne fungerede som den bedst tænkelige optakt til VM i Herning. 

Ved samme stævne vandt Cathrine Laudrup-Dufour fire individuelle sejrer ved stævnet, idet, at hun havde både Vamos Amigos e. Vitalis/ Blue Hors Hotline og Bohemian e. Bordeaux/ Samarant til start i henholdsvis de 5- og 4-stjernede klasser. Daniel Bachmann Andersen sikrede sig en desuden tredjepladsen i den 5-stjernede kür ved stævnet. 

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth ved VM 2022. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danmark lykkedes ligeledes med at vinde Nations Cuppen ved Falsterbo Horse Show. Her var det Nadja Aaboe Sloth, Anna Kasprzak, Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen der udgjort holdet. 

Tre danskere i top i World Cup-finale
Ved World Cup-finalen 2022 i Leipzig i april lykkedes det tre danske ryttere at ride sig ind i top-5. Cathrine Laudrup-Dufour besatte den bedste danske placering og kom på podiet med en fornem andenplads. 

Carina Cassøe Krüth indtog fjerdepladsen, mens Nanna Skodborg Merrald sikrede sig femtepladsen og dermed sørgede for, at tre danskere endte i top-5. 

World Cup-sæsonen 2022/2023 er i fuld gang, og her har Nanna Skodborg Merrald samlet mange point ved de to starter hun har haft indtil videre, blandt andet med en andenplads på Vilhelmsborg i oktober. Ved dette stævne tog Carina Cassøe Krüth sejren i World Cup-kvalifikationen. 

Foruden de nævnte resultater har flere danske ryttere opnået flotte placeringer ved internationale stævner rundt omkring i Europa. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner