Årets jubilæumsudgave af Y-stolen

01-04-2022 20:02

Hvis du synes, at kombinationen af FSC-certificeret™ teaktræ og olivengarvet læder lyder enormt tiltrækkende, så kan du godt glæde dig til årets jubilæumsudgave af Y-stolen, der både er miljørigtig og dyrevenlig

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I mere end 70 år har Carl Hansen & Søn haft et samarbejde med Hans J. Wegner, og det fejrer de hvert år med en særlig udgave af CH24 – eller Y-stolen som den ofte kaldes – som er en af Wegners allermest populære stole gennem tiden. Fejringen finder sted lige omkring Hans J. Wegners fødselsdag, og den 2. april ville den ikoniske designer have fyldt 108 år. 

Men tilbage til stolen. Årets Birthday Edition af Y-stolen er i FSC-certificeret™ teaktræ med et sæde i olivengarvet læder. Langt de fleste udgaver af Y-stolen er med flettet sæde, men i år har Carl Hansen & Søn altså valgt et sæde i det fineste læder. 

Copyright Ridehesten.com
Indehaver af Vodskov Bolighus, Per Færch Thomsen, er passioneret hestemand med en stærk æstetisk sans. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Læderet viser, at dyret har haft et godt liv
Årets jubilæumsstol er altså lavet af naturlige og dermed foranderlige materialer. Det betyder også, at hver stol er unik og kan fremstå med små forskelle. Teaktræet vil fra starten fremstå med sorte og brune nuancer, som over tid vil patinere smukt og blive mere ensartet i udtrykket. 

Det garvemiddel, som bruges til læderet, er et plantebaseret koncentrat fremstillet af et vandholdigt olivenbladsekstrakt. Olivenbladene er et naturligt biprodukt fra anden produktion, og de giver derfor ingen resursebelastning for naturen. 

Copyright Ridehesten.com
I ridesporten spiller Vodskov Bolighus v/ Per Færch Thomsen en tiltagende rolle som sponsor. Her ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2022 med en særlig pris til stævnets mest vindende rytter. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Læderet, som bruges til sædet, er cradle-to-cradle-certificeret. Det betyder blandt andet, at der i hele processen med at producere sædet, er arbejdet med cirkulær økonomi, vedvarende energi og genanvendelse. 

Læderet kommer fra fritgående dyr, hvilket giver en bedre dyrevelfærd. Det betyder også, at naturlige ar og mærker vil forekomme i højere grad end på normale huder, men det ændrer ikke på kvaliteten af læderet. Tværtimod fortæller det en historie om, at dyret har haft et godt liv. 

Fakta
Skynd dig!

Den smukke Birthday Edition kan kun bestilles frem til den 4. april. Tag fat i Vodskov Bolighus på info@vodskovbolighus.dk eller 98293188, hvis du vil være den heldige ejer af den helt specielle Y-stol.

Fold up
Copyright Ridehesten.com

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner