Anden runde i Brogaarden Para Cup afvikles lørdag

02-06-2017 21:16

Camilla Tiefensee Schrøder

Der er 11 startende i anden runde af Brogaarden Para Cup, som afholdes i Hornsherred lørdag, og cuppen ser dermed ud til at blive den succes, som pararideudvalget havde håbet på

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag den 3. Juni afvikles anden runde af Brogaarden Para Cup ved et C-stævne i Hornsherred Rideklub i Nordsjælland. Og med 11 meldt til start ser cuppen ifølge udvalget ud til at blive en succes. Flere fynske og jyske ryttere, der også deltog i første kvalifikation, har valgt at tage turen til Hornsherred for også at deltage i anden runde, skriver udvalget i en pressemeddelelse.

Der er nu i alt 14 deltagende i cuppen. Første runde blev afviklet i Herning midt i maj, og de sidste to kvalifikationsrunder afvikles til september. De ti bedst placerede går videre til finalen i oktober.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Medaljevindere iblandt
Det er ifølge pararideudvalget et stærkt felt, der er tilmeldt i Hornsherred. Man kan blandt andet opleve guld- og sølvvinderne fra det nyligt overståede Sjællandsmesterskab, Rikke Ørskov Hedeman og Pernille Balcer.

Derudover deltager Lonnie Guldfrø og Julie Schmidt, der blev nummer 1 og 2 i første kvalifikationsrunde. Julie vandt endvidere sølv ved sidste års U25-DM. Nummer 3 og 4 fra U25-mesterskabet, Line Faxe og Sofie Frost Hansen, kommer ligeledes til start i Hornsherred.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner