Alt til hesten i OCC

13-09-2014 11:56

I forbindelse med det internationale spring- og dressurstævne, JBK Horse Shows i Odense Congress Center bliver der et stort messeområde, Ridesport 2014, hvor man kan få udlevet sit shopping-gen 

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto.

I år bliver der udvidede åbningstider på rideudstyrsmessen og gratis adgang til messen den første weekend i perioden 10.-14. oktober.

Messens åbningstider er:
Fredag den 10. oktober kl. 14-20
Lørdag-Søndag den 11-12.oktober kl. 10-17
Mandag-Lørdag den 13-18.oktober kl. 10-19
Søndag den 19.oktober kl. 10-15

Det er i år ottende gang JBK Horse Shows giver publikum mulighed for at opleve ridesport, show og messe i Odense. I år afvikles stævnet over to uger pakket med oplevelser. I uge 41 og 42 forvandles OCC til et sandt mekka for hesteelskere. Højdepunktet for de dressurinteresserede er Reem Acra FEI World Cup samt naturligvis også finalerne i Dansk Ride Forbunds championat for ungheste i dressur og springning. Og så vil de springinteresserede kunne følge de internationale springryttere konkurrere på flere niveauer. JBK har lagt op til, at stævnet skal være større end nogensinde, med rekordmange starter samt gallashow lørdag aften.

Messen Ridesport 2014 vil naturligvis være åben i hele perioden fra den 10.-19. oktober, og man kan se udstillerlisten med meget mere på www.ridesport2014.dk samt få informationer om stævnet på www.jbkhorseshows.dk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner